Skatterådet har den 29. april 2025 givet to bindende svar om den skattemæssige behandling af lån optaget med sikkerhed i kryptovaluta. Spørgsmålene er indbragt af ADVORA på vegne af klienter med investeringer i kryptoaktiver. De bindende svar afklarer de skattemæssige konsekvenser ved at stille kryptovaluta som sikkerhed for lån, herunder om der sker realisation ved sikkerhedsstillelse og frigivelse, samt om der er fradragsret for de betalte renter.

I begge sager vurderede Skatterådet, om overførslen af kryptovaluta til långiver eller låneplatform udløste en skattepligtig realisation, og om de betalte renter kunne fradrages efter statsskattelovens regler. De to sager omhandlede henholdsvis lån ydet af Bitcoin Suisse og lån optaget via låneplatformen Nexo.

 Spørgsmål stillet til Skatterådet

I begge sager ønskede Spørger svar på de samme tre overordnede skattemæssige spørgsmål i forbindelse med lån optaget med sikkerhed i kryptovaluta. Skatterådet blev derfor anmodet om at tage stilling til følgende:

1. Realisation ved sikkerhedsstillelse

   Kan det bekræftes, at det ikke medfører skattepligtig realisation af kryptovaluta, når den stilles som sikkerhed for et lån?

   
   

2. Realisation ved frigivelse af sikkerheden

   Kan det bekræftes, at der heller ikke sker skattepligtig realisation, når sikkerheden frigives igen ved tilbagebetaling af lånet?

   
   

3. Fradragsret for renter

   Kan det bekræftes, at renteudgifter på lån ydet med sikkerhed i kryptovaluta er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e?

Faktiske omstændigheder – Bitcoin Suisse-lånet:

Den 25. august 2023 optog Spørger et lån på EUR 1.500.000 (ca. DKK 11,9 mio.) hos det schweiziske selskab Bitcoin Suisse. Lånet blev ydet mod sikkerhed i Spørgers bitcoins, som under pantsætningsperioden blev opbevaret på en særlig "sikkerhedskonto" hos långiver. Kontoen fungerede som en spærret konto, hvor aktiverne stod, indtil lånet blev indfriet. Bitcoin Suisse havde fuld kontrol over kontoen i låneperioden.

Ifølge låneaftalen skulle sikkerheden til enhver tid udgøre minimum 200 % af lånebeløbet (LTV-forhold). Hvis sikkerhedens værdi faldt, kunne långiver kræve yderligere sikkerhedsstillelse.

Låneaftalen gav mulighed for førtidig tilbagebetaling af lånet med 30 dages skriftligt varsel. Renten udgjorde 12,5 % p.a., og renterne blev tilskrevet kvartalsvis uden renters rente.Formålet med ordningen var at give indehavere af kryptovaluta adgang til likviditet uden at skulle afhænde deres investering. Spørger havde ikke overdraget ejendomsretten til sine bitcoins, men havde midlertidigt overladt kontrollen med dem til långiver i låneperioden. Ved lånets indfrielse skulle rådigheden over aktiverne tilbageføres til Spørger.

Faktiske omstændigheder – Nexo-lånene:

I 2022 og 2023 optog Spørger i alt otte lån gennem platformen Nexo, hvor lånene blev ydet i digitale aktiver mod sikkerhed i Spørgers egne bitcoins. Sikkerheden blev stillet ved at overføre bitcoins til Spørgers konto på Nexo-platformen. De pantsatte aktiver fremgik løbende af kontoen og blev fortsat tilskrevet Spørger, forudsat at lånebetingelserne blev overholdt.

Lånene var underlagt et krav om opretholdelse af et bestemt sikkerhedsniveau – et såkaldt Loan-to-Value-forhold (LTV) – og Spørger havde pligt til løbende at sikre, at dette forhold blev opretholdt. Så længe lånet var aktivt og kravene blev overholdt, bevarede Spørger både eksponeringen over for værdistigning og risikoen for værdiforringelse af sine sikkerheder.

Ifølge Nexos lånevilkår overgik ejerskabet formelt til Nexo i låneperioden, og Nexo havde ret til at disponere over sikkerheden, herunder fx sælge eller overføre den. I praksis blev det dog forudsat, at Spørger fortsat havde råderet over sikkerheden, medmindre vilkårene blev misligholdt. Spørger kunne få sikkerheden frigivet i takt med afdrag på lånet.

Låneaftalen gav desuden mulighed for at anvende forskellige typer kryptoaktiver som sikkerhed (fx BTC, ETH eller USDT), og Spørger havde fleksibilitet til at ombytte sikkerhederne undervejs. Renterne påløb dagligt og blev tilskrevet lånebeløbet, mens lånet som udgangspunkt løb i 12 måneder med automatisk forlængelse, medmindre det aktivt blev opsagt.

Sikkerhedens opbevaring og administration skete gennem Spørgers konto på Nexo-platformen, som kontrolleredes af Nexo på tilsvarende vis som i et traditionelt pantsætningsforhold.

Skatterådets vurdering af sagerne

Skatterådet foretog i begge sager en samlet konkret vurdering af, om sikkerhedsstillelse i kryptovaluta medførte skattepligtig realisation. Den afgørende vurdering angik, hvorvidt ejendomsretten til de pantsatte bitcoins var overgået til långiver, og om der dermed var tale om en afståelse i skattemæssig forstand.

I sagen om Bitcoin Suisse blev bitcoins overført til en spærret konto hos långiver, som havde fuld kontrol over kontoen i låneperioden. Spørger bevarede dog den fulde ejendomsret til sine bitcoins, og långiver måtte ikke råde over sikkerheden medmindre Spørger misligholdte låneaftalen. Sikkerheden kunne alene realiseres, hvis Spørger ikke overholdt sine forpligtelser, og ville i øvrigt blive returneret i samme mængde ved indfrielse. Derfor var der ikke var sket realisation.

I sagen om Nexo-lånene var strukturen mere kompleks. Her blev bitcoins overført til en platformskonto, hvor Nexo ifølge vilkårene formelt kunne disponere over sikkerheden og i visse tilfælde overtage ejerskab. Dog fremgik det, at Spørger bar den fulde risiko for værdiforringelse og havde ret til tilbageførsel af aktiverne ved korrekt låneopfyldelse. Nexo kunne alene realisere sikkerheden ved misligholdelse, og Spørger havde desuden mulighed for at udskifte sikkerheden med andre aktiver – en ret, som dog ikke blev anvendt.

På trods af forskellene vurderede Skatterådet i begge tilfælde, at der ikke skete ejerskifte i skattemæssig forstand, da Spørger i begge tilfælde beholdt den økonomiske risiko og kontrol over gevinster og tab. De pantsatte bitcoins blev anset for at være forblevet i Spørgers formue – medmindre långiver konkret udnyttede retten til at disponere over dem.

Skatterådet konkluderede derfor, at sikkerhedsstillelse og senere frigivelse ikke udløste skattepligtig realisation, og at renteudgifterne var fradragsberettigede, da lånene var reelle og markedsbaserede.

I forhold til spørgsmål 3 om renterne lagde Skatterådet i begge sager vægt på, at der forelå et reelt og retligt forpligtende gældsforhold mellem Spørger og långiver. Lånene var ydet på markedsmæssige vilkår, og der var fastsat en konkret rente, som blev beregnet løbende og tilskrevet systematisk – henholdsvis kvartalsvist i Bitcoin Suisse-sagen og dagligt i Nexo-sagen.

Derudover havde Spørger ikke adgang til de midler, der var stillet som sikkerhed, og havde en konkret betalingsforpligtelse i forhold til både rente og hovedstol. Rentevilkårene var en integreret del af låneaftalen, og der var ikke tale om renteaftaler, som kunne anses for kunstige eller usædvanlige i skattemæssig sammenhæng.

Disse forhold understøttede, at der var tale om reelle renteudgifter omfattet af fradragsretten i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Hvad kan de bindende svar have af betydning for dig?

De to bindende svar fra Skatterådet er relevante for dig, der anvender kryptovaluta som sikkerhed for lån – f.eks. via digitale platforme eller gennem aftale med en finansiel aktør. Afgørelserne viser, at det skattemæssige udfald afhænger af, hvordan låneforholdet er struktureret, og hvem der reelt har rådighed og ejerskab over de pantsatte aktiver.

Hvis ejendomsretten til kryptovalutaen bevares, og långivers adgang til at disponere over sikkerheden er begrænset til misligholdelsessituationer, kan der i visse tilfælde undgås realisationsbeskatning.

Samtidig viser afgørelserne, at det er muligt at opnå fradrag for renteudgifter, så længe der er tale om et reelt og retligt forpligtende låneforhold. Det gør det mere attraktivt at anvende kryptoaktiver strategisk – eksempelvis ved at sikre likviditet uden at skulle afhænde investeringerne.

Har du brug for rådgivning?

Hos ADVORA har vi mere end 10 års erfaring med rådgivning og førelse af retssager inden for alle aspekter af beskatning af kryptovaluta. Har du spørgsmål til den skattemæssige behandling af dine kryptoaktiver, er du velkommen til at kontakte advokat Niels Gade-Jacobsen (ng@advora.law) eller advokat Nele Rickelt (nri@advora.law), som har indgående erfaring med den skattemæssige håndtering af kryptoaktiver.