Skatterådet har for nylig givet et bindende svar om den skattemæssige behandling af lån i kryptovalutaen USDC, som er en stablecoin, på Ethereum-platformen. Afgørelsen belyser flere aspekter af, hvordan lån i kryptovaluta adskiller sig fra traditionelle pengefordringer i skattemæssig henseende.

Vi tager dig gennem det, du skal vide.  

Sagens faktiske forhold

I sagen havde Spørgeren stillet nogle af sine Bitcoins til sikkerhed for et lån i såkaldte stablecoins i form af USDC. USDC er en kryptovaluta, der er knyttet til den amerikanske dollarkurs. Lånet, som Spørgeren fik udbetalt, var på 5.000 USDC.

Kontrakten om lånet blev indgået den 8. februar 2024 hos tjenesteudbyderen HodlHodl.com, der faciliterede såkaldt "peer-to-peer lending" i kryptovaluta. HodlHodl tog et gebyr - afregnet i Bitcoins - for at facilitere en kontraktindgåelse mellem en given udlåner og en given låntager. Dette gebyr skulle betales af låntager (Spørgeren).

Lånet skulle tilbagebetales senest inden for 12 måneder inkl. påløbne renter. Der var en rente på 12,5 pct., som blev beregnet og tillagt lånet på tidspunktet for optagelsen af lånet, så det samlede beløb til tilbagebetaling dermed udgjorde 5.625 USDC (5.000 * 1,125).

Der var ikke aftalt faste afdrag, men hele beløbet på de 5.625 USDC skulle senest forfalde den 8. februar 2024.

Spørgsmålene som Spørgeren ønskede svar på, var grundlæggende:

1. om de renter og det gebyr som Spørgeren skulle betale i forbindelse med lånet af 5.000 USDC, var fradragsberettiget, og

2. hvis dette var tilfældet, om dette skulle registreres på oplysningsskemaet (selvangivelsen) på samme måde som et banklån.

Hvad kan vi tage med fra Skatterådets afgørelse?

Lån, ikke realisation

Skatterådet lagde ud med at konkludere, at overførslen af 5.000 USDC fra långiver til låntager (Spørgeren) var et lån og ikke et køb af USDC. Med andre ord var der ikke tale om, at Spørgeren skattemæssigt havde erhvervet de 5.000 USDC, idet der ikke skete et ejerskifte ved overførslen af de lånte USDC fra långiver til Spørgeren.

Skatterådet lagde ved vurderingen bl.a. lagt vægt på følgende:

• at lånekontrakten forudsætter, at Spørger indfrier lånekontrakten ved levering af den anførte mængde USDC,

• at långiver i låneperioden ikke modtager et vederlag svarende til værdien af den overførte mængde USDC, hvorved der således ikke udveksles en salgssum svarende til handelsværdien af den overførte mængde USDC, hverken direkte mellem Spørger og långiver eller indirekte via andre involverede parter,

• at både Spørger og långiver har en reel risiko for kursudsving i låneperioden,

• at låneaftalen er af en kortere varighed på maksimalt 12 måneder,

• at der ikke er tale om et på forhånd fastlagt og lukket aftalekompleks, der bør tilsidesættes, jf. praksis fra Højesteret, jf. bl.a. SKM2009.168.HR.

Spørgeren kunne ikke fradrage renteudgifter og gebyr på samlet 625 USDC som renteudgifter i selvangivelsen

Skatterådet kom frem til, at renteudgifterne på lånet samt det gebyr, som Spørgeren betalte til en tredjepartsplatform for at facilitere lånet (i alt 625 USDC), ikke var fradragsberettigede renteudgifter i kursgevinstlovens forstand.

Begrundelsen herfor var, at kryptovaluta ikke skattemæssigt udgør en egentlig pengefordring og dermed ikke udgør et retligt krav på penge. Skatterådet fandt, at dette også gælder for stablecoins, selvom de er knyttet til en officiel valuta som fx den amerikanske dollar.

Dette betyder, at den skattemæssige behandling af renteudgifter på lån i kryptovaluta adskiller sig fra den almindelige behandling af renteudgifter på traditionelle lån, hvor sådanne udgifter normalt er fradragsberettigede.

Skatterådet lagde i vurderingen særligt vægt på følgende momenter:

1. Hvorvidt de 625 USDC opfyldte rentedefinitionen udledt af retspraksis.

2. Hvorvidt der forelå et gældsforhold mellem parterne, hvor långiver (kreditor/fordringshaver), der modtager rentebetalingen, har en pengefordring på låntager (debitor/skyldner).

3. Hvorvidt renten blev fastsat forud for den renteperiode, som den vedrører.

Fradrag for de 625 USDC (renter) efter praksis om lån til eje

Eftersom de 625 USDC ikke var fradragsberettigede som renteudgifter på lån, tog Skatterådet stilling til, om Spørgeren kunne opnå fradrag for de 625 USDC efter praksis om lån til eje - herunder praksis for låneaftaler ved udlån af noterede aktier og andre noterede værdipapirer såsom statsobligationer og realkreditobligationer.

Skatterådet fastslog, at for at en aftale kan anses for en låneaftale, skal overdragelsen af værdipapirer opfylde følgende betingelser:

1. Den skal have karakter af et lån, hvor værdipapirerne overføres fra långiver til låntager uden vederlag eller mod et andet vederlag end købesummen for værdipapirerne.

2. Låntager skal være forpligtet til at tilbagelevere værdipapirerne i samme mængde og art ved låneperiodens udløb.

   
   

Efter gennemgangen af praksis om låneaftaler konkluderede Skatterådet, at aftalen om lån i kryptovaluta kunne sammenlignes med praksis om lån til eje. Skatterådet vurderede derfor, at renteudgifter på lån i stablecoins (USDC) skulle indgå ved opgørelsen af Spørgerens gevinst og tab ved salg og køb af de lånte USDC i låneperioden. Renteudgifterne kunne med andre ord modregnes i en nettogevinst som et led i en samlet opgørelse af provenuet ved lånet af de 5.000 USDC forudsat, at der var en gevinst at modregne de 625 USDC i.

Hvad betyder dette for dig?

På baggrund af afgørelsen, skal man altså være opmærksom på, at man ikke kan forvente fradrag for renteudgifter på lån i kryptovaluta, hvor renterne tillige påløber i kryptovaluta. Fradrag vil med andre ord forudsætte, at man ved handel med de lånte kryptovaluta opnår en gevinst, hvori renteudgifterne kan modregnes.

For at læse den fulde afgørelse fra Skatterådet, kan du trykke på dette link.

Har du brug for rådgivning?

Hos ADVORA har vi mere end 10 års erfaring med rådgivning og førelse af retssager inden for alle aspekter af beskatning af kryptovaluta. Partner og advokat Niels Gade-Jacobsen har siden 2014, som den første advokat i Danmark, specialiseret sig i kryptovaluta. Har du spørgsmål den skattemæssige behandling af dine kryptoaktiver, er du velkommen til at kontakte advokat Niels Gade (ng@advora.law) eller advokat Nele Rickelt (nri@advora.law), som har indgående erfaring med den skattemæssige håndtering af kryptoaktiver.