Den 6. oktober 2026 offentliggjorde regeringen lovprogrammet for Folketingsåret 2026-2027. Heraf fremgår, at der – ligesom i lovprogrammet for Folketingsåret 2024-2025 – igen lægges op til en ændring af reglerne for kryptovaluta således at gevinst og tab fremover skal beskattes efter kursgevinstlovens regler i stedet for statsskattelovens spekulationsbestemmelse.

Formålet er at skabe enklere regler, så de skattepligtige kan forstå og beregne den skat, der skal betales ved handel med kryptovaluta. Skatte- og vækstministeren har samtidig tilkendegivet, at Skatte- og Vækstministeriet vil gøre op med den asymmetriske beskatning, hvor borgere kan blive beskattet, selvom deres samlede investeringer har givet tab.

Nedenfor gennemgår vi udviklingen på området og giver ADVORAs betragtninger til, hvad det kommende lovforslag bør indeholde.

Administrativ praksis fra skattefrihed til spekulation

I marts 2014 omtalte pressen en afgørelse fra Skatterådet, som i en konkret sag havde taget stilling til beskatning af gevinst ved salg af bitcoin. Gevinsten blev i den sag anset for skattefri og daværende formand for Skatterådet udtalte til blandt andet Børsen:

"Hvis man konstaterer en gevinst på sine bitcoins er den skattefri. Ligesom at man sælger et maleri, og man tjener på det, er det skattefrit."

I 2018 ændrede billedet sig. Skatterådet fastslår, at køb af bitcoin typisk må anses for at ske i spekulationsøjemed, og at gevinster derfor er skattepligtige efter statsskattelovens § 5, litra a. Der fulgte herefter flere afgørelser fra Skatterådet, der alle statuerede spekulation, hvilket pegede i retning af en objektivisering af spekulationsbegrebet, og vi var flere, der opfordrede Skatteministeriet til at se på regelsættet. I 2021 overlod Skatteministeriet opgaven til Skattelovrådet. Imens kom flere og flere sager frem i pressen, hvor borgere blev mødt med betydelige skattekrav.

Højesterets domme

I 2023 afsagde Højesteret de første domme om beskatning af kryptovaluta (bitcoins). Højesteret fastslog, at bitcoins som udgangspunkt vil være erhvervet i spekulationsøjemed, idet Højesteret lagde til grund, at bitcoins har begrænsede anvendelsesmuligheder, herunder som betalingsmiddel, hvilket må forstås derhen, at den mest oplagte årsag til at købe bitcoins er spekulation i kursudsving.

I 2025 fastslog Højesteret desuden, at tab ved handel med kryptovaluta i spekulationsøjemed ikke kan modregnes i gevinst. Gevinster beskattes således som personlig indkomst, mens tab alene kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag med en væsentligt lavere skatteværdi. Det er denne asymmetri, som Skatte- og vækstministeren nu vil gøre op med.

Lagerbeskatning: Et sidespor?

Af lovprogrammet for Folketingsåret 2024-2025 fremgik det, at der ville ske en ændring af beskatningen af kryptovaluta, som skulle gøre det enklere at opgøre gevinst og tab. Samme måned offentliggjorde Skattelovrådet sine anbefalinger til fremtidig beskatning af kryptovaluta. Det fremstod på daværende tidspunkt, som om der i hvert fald i dele af administrationen var et ønske om en særlov baseret på en lagerbeskatningsmodel frem for den enklere realisationsmodel.

Efter kritik fra flere sider af de voldsomt negative konsekvenser, som lagerbeskatning ville medføre for eksisterende ejere af kryptovaluta, trak Skatteministeriet i land.

Følgegruppen og modellerne A, B og C

I 2025 nedsatte Skatteministeriet en følgegruppe, hvor interesseorganisationer og eksperter, herunder ADVORA, blev inddraget. Under møderne blev de såkaldte modeller A, B og C drøftet. Kort fortalt indebar model A en lagerbeskatningsmodel for samtlige kryptoaktiver (skattelovrådets anbefalede model), model B en todelt løsning med lagerbeskatning for hypertradere og realisationsbeskatning for småsparere, og model C en realisationsbeskatning efter et nettoprincip, hvor beskatningen opgøres på baggrund af årets samlede køb og salg.

Også i 2026 har sagerne fyldt i pressen, senest i forbindelse med Skattestyrelsens fejl i en række kryptosager.

Overvejelser

Kursgevinstloven er den enkle løsning

Det har længe været vores opfattelse, at den mest enkle lovtekniske løsning er at indføje supplerende bestemmelser i kursgevinstloven om, at kryptovaluta ligestilles med andre valutaer. Gevinst og tab vil herefter blive opgjort efter et netto- og realisationsprincip, og den skattepligtige vil kunne forstå den skat, der beregnes. Vi ser derfor positivt på, at lovprogrammet nu peger i denne retning.

Symmetri mellem gevinst og tab

Det afgørende er, at gevinst og tab reelt behandles ens, så beskatningen afspejler det faktiske økonomiske resultat af investeringen.

Overgangsregler

Mange borgere har i dag beholdninger af kryptovaluta, der er erhvervet under de gældende regler. Det bør klart fremgå af lovforslaget, hvilken anskaffelsessum der skal anvendes for eksisterende beholdninger, og overgangen til de nye regler bør ikke i sig selv udløse beskatning. Vælger Skatteministeriet, at beskatning skal ske ved salg (realisation) minimeres behovet for overgangsregler, fordi anskaffelsessummen er den faktiske anskaffelsessum.

Ikrafttræden og verserende sager

Lovforslaget bør tage stilling til, hvornår reglerne får virkning, og hvordan sager, der allerede verserer hos Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen eller domstolene, skal behandles.

Indtil nye regler er vedtaget og trådt i kraft, gælder de nuværende regler. Har du handlet med kryptovaluta, bør du fortsat sikre dig dokumentation for alle køb, salg og byttehandler og være opmærksom på fristerne for genoptagelse af tidligere års skatteansættelser.

Har du brug for hjælp eller yderligere spørgsmål?

Hos ADVORA har vi mere end 10 års erfaring med rådgivning og førelse af retssager inden for alle juridiske aspekter af beskatning af kryptovaluta. Partner Niels Gade-Jacobsen har siden 2014, som den første advokat i Danmark, specialiseret sig i kryptovaluta. Har du spørgsmål til betydningen af lovprogrammet eller til den skattemæssige behandling af dine kryptoaktiver i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Niels Gade (ng@advora.law) eller advokat Nele Rickelt (nri@advora.law).