Vestre Landsret har den 29. oktober 2024 fastslået, at Skattestyrelsens praksis, hvorefter der alene indrømmes et ligningsmæssigt fradrag for tab på kryptovaluta er i overensstemmelse med personskattelovens § 3, og at den asymmetri i beskatningen af kryptoaktiver dette medfører, dermed følger gældende regler. Men det sidste ord er næppe sagt i den sag.

Hvad indebærer den asymmetriske beskatning?

Efter Skattestyrelsens praksis beskattes gevinst på kryptovaluta som personlig indkomst med et skattetræk på op til cirka 50 %, mens tab kun fradrages som et ligningsmæssigt med omkring 25-30 %. Der er således opstået en asymmetri i beskatningen af kryptovaluta.

Den anlagte praksis betyder, at skatteydere risikerer at skulle betale skat, selvom der reelt er lidt et tab.

Eksempel: en skatteyder har i et indkomstår opnået en gevinst på kryptovaluta på 50.000 kr. I samme år har skatteyderen lidt et tab på 65.000 kr. på andre handler med kryptovaluta.

Skatteyderen vil således have lidt et tab på 15.000 kr. (50.000 - 65.000).

Efter Skattestyrelsens praksis vil skatteyderen skulle betale 25.000 kr. (50 % x 50.000 kr.) i skat af sin gevinst, mens fradrag for tab vil udgøre 16.250 kr. (25 % x 65.000 kr.).

Skatteyderen skal således betale 8.750 kr. (25.000 kr. - 16.250 kr.) i skat selvom skatteyderen faktisk har tabt 15.000 kr.

Vestre Landsrets dom af 29. oktober 2024 – sagsnummer BS-59665/2023-VLR

Vestre Landsret har haft mulighed for at forholde sig til Skattestyrelsen fortolkning af personskattelovens regler som følge af, at Vestre Landsret den 29. oktober 2024 afsagde dom i en sag vedrørende netop dette spørgsmål.

Vestre Landsret udtalte i dommen følgende:

”Der er enighed om, at sagsøgers handel med kryptovaluta skete i spekulationsøjemed, og at hendes fortjeneste indgår i opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der er endvidere enighed om, at tabet ikke er omfattet af opregningen i personskattelovens § 3, stk. 2, som vedrører fradrag i den personlige indkomst.

Efter personskattelovens § 1 opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af personskatteloven. Efter skatterettens almindelige regler, jf. herved statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, har sagsøger ret til at fradrage sit tab i den skattepligtige indkomst.

Spørgsmålet er herefter, om tabet tillige kan henføres til personskattelovens § 3, stk. 1, med den konsekvens, at tabet kan fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst og dermed få en højere skatteværdi end efter reglerne om ligningsmæssige fradrag i den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 1, at personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Personskattelovens § 3, stk. 2, omhandler udgifter mv., som kan fradrages i den personlige indkomst.

Efter ordlyden af personskattelovens § 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med pkt. 2 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 106 af 20. februar 1986, hvoraf fremgår, at de fradragsberettigede udgifter med en skatteværdi på ca. 50 pct. omfatter alle de udgifter, der ikke udtrykkeligt henføres til fradrag i bl.a. den personlige indkomst, finder landsretten, at retten til fradrag i den personlige indkomst er begrænset til de udgifter mv., der udtrykkeligt fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2.

Det forhold, at sagsøgers fortjeneste fra handlen med kryptovaluta indgår i den personlige indkomst, kan derfor ikke føre til, at hendes tab skal fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.”

Vestre Landsret nåede således frem til, at den praksis som Skattestyrelsen har lagt til grund hidtil, er i overensstemmelse med personskattelovens regler, og retsstillingen er således uforandret. Skatteyderen kan derfor risikere at stå tilbage med en større skattebetaling, selvom skatteyderen faktisk har tabt penge på handel med kryptovaluta.

Det sidste ord er næppe sagt

Sagen har stor betydning for personer, der har handlet med kryptovaluta, og det må forventes, at sagen ankes ti Højesteret. Herudover er det i juni 2026 berammet en sag om de samme spørgsmål ved Østre Landsret, som føres af ADVORA.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsens praksis er forkert. Efter vores opfattelse gælder et nettoprincip i personskattelovens § 3, stk. 1, blandt andet fordi, at hvis det ikke er tilfældet, er der ikke hjemmel til modregning af tab i næringsvirksomhed, ligesom der heller ikke vil være det for hobbyvirksomhed, der pr. definition ikke er erhvervsvirksomhed og derfor ikke vil kunne fratrække driftsudgifter med hjemmel i personskattelovens § 3, stk. 1.

Har du brug for hjælp eller yderligere spørgsmål?

I ADVORAS skatteafdeling er vi specialister i beskatning af kryptovaluta. Har du spørgsmål til betydningen af afgørelsen eller til den skattemæssige behandling af dine kryptoaktiver i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Niels Gade (ng@advora.law) eller advokat Nele Rickelt (nri@advora.law).