Højesteret har i en dom afsagt den 4. juni 2025 slået fast, at tab ved handel med kryptovaluta foretaget i spekulationsøjemed kun kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag med cirka 26%.

Baggrund for sagen

Sagen angik en privatperson (A), der i 2017 solgte kryptovaluta, navnlig bitcoins. Handlen resulterede i en samlet gevinst på ca. 2,4 mio. kr. og et samlet tab på ca. 338.000 kr. Parterne var enige om, at handlen skete i spekulationsøjemed, og at både gevinster og tab derfor var omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Der var også enighed om, at gevinsterne skulle beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 – derimod var sagens centrale spørgsmål, om tabene også kunne fradrages i den personlige indkomst ved modregning i gevinst (nettoprincip), eller om de alene kunne fradrages med lavere skatteværdi på ca. 26% som et såkaldt ligningsmæssigt fradrag.

Højesterets dom

Højesteret fastslog i dommen, at tab ved spekulativ handel med kryptovaluta ikke udgør "indkomster" i personskattelovens forstand og derfor ikke kan fradrages i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Eftersom tabene heller ikke fremgår af den udtømmende liste over fradragsberettigede udgifter i personskattelovens § 3, stk. 2, kan de ifølge Højesteret kun fradrages i den almindelige skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Højesteret udtalte, at denne fortolkning stemmer overens med den almindelige forståelse af begrebet indkomst, med lovens forarbejder og med formålet med personskatteloven – nemlig at begrænse skatteværdien af visse fradrag, der ikke er nævnt direkte i loven.

Tabene kan derfor udelukkende fradrages som ligningsmæssige fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst – altså med en lavere skatteværdi end hvis de var fradragsberettigede som personlig indkomst.

Vurdering af dommen

Dommen er ikke som sådan overraskende, set i lyset af hvad det ville betyde for fælleskassen — i det omfang, at alle der har handlet med kryptovaluta, som følge af dommen, ville kunne øge deres tabsfradrag med 74 %.

Ikke desto mindre ville dette have medført den skattemæssige symmetri, som normalt tilstræbes og også eksisterer på langt de fleste områder inden for skattelovgivningen.

Altså, når der betales skat af en indtægt, indrømmes der et tilsvarende fradrag for tab (nettoindkomstprincippet).

Hertil kommer, at der findes mange steder i skattelovgivningen, hvor begrebet ”indkomster” dækker både positivsiden (indtægt) og negativsiden (tab), hvilket må siges at stå i modstrid til Højesteret præmis om, at en almindelig forståelse af begrebet ”indkomster” kun udgør indtægtssiden.

Dette er endda til trods for, at det næppe er genstand for uenighed, at indtægter ved hobbyvirksomhed skal beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, ligesom udgifter til erhvervelse af sådanne indtægter kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Derved opnås en fradragsværdi for udgifter ved hobbyvirksomhed, som ikke kan udledes af ordlyden i personskattelovens § 3, stk. 1, medmindre ordet "indkomst" forstås som et nettoprincip, begrænset til den positive indkomst, der er tilbage, når negativsiden er modregnet.

Dette skyldes, at en hobbyvirksomhedsdrivende af åbenlyse årsager ikke er selvstændig erhvervsdrivende, og der er derfor ikke hjemmel i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, til at fradrage udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Derfor må man umiddelbart forestille sig, at hjemlen til modregning af udgifter og tab (anvendelse af et nettoprincip) skal findes i personskattelovens § 3, stk. 1, idet der – som det fremgår – allerede anerkendes et nettoprincip i denne bestemmelse.

Var det ikke tilfældet, ville det betyde, at en hobbyvirksomhedsdrivende kunne komme i den situation, at vedkommende skulle betale skat af en virksomhed, der samlet set har påført ham underskud. Dette ændrer imidlertid ikke på, at Højesteret nu har slået endeligt fast, at den asymmetriske beskatning af kryptoaktiver efter statsskattelovens § 5, står ved magt, og der vil fortsat fremadrettet kun kunne opnås et ligningsmæssigt fradrag på ca. 26% af tab på kryptovaluta.

Hvad betyder det for dig?

Dommen bekræfter Skattestyrelsens hidtidige praksis med asymmetrisk beskatning. Har du allerede indrettet dig efter denne praksis, vil der ikke være nogen ændringer fremadrettet.

Det vil sige, at hvis du investerer i kryptovaluta med henblik på gevinst – altså i spekulationsøjemed – skal du være opmærksom på, at gevinster beskattes som personlig indkomst, hvilket kan medføre en skattesats på op til ca. 52 %.

Opstår der derimod tab ved samme type handel, gives kun et ligningsmæssigt fradrag i den almindelige indkomst – med en skatteværdi på ca. 26 %. Det betyder, at du ikke får fuld skattemæssig kompensation for dine tab, selvom dine gevinster beskattes med en sats, der er dobbelt så høj.

Det betyder desværre også, at du i værste fald risikerer en skatteregning, selvom din investering samlet set har givet et underskud.

Det skal bemærkes, at Skatteministeriet på nuværende tidspunkt arbejder på nye regler, der skal gøre op med denne asymmetri. Reglerne forventes offentliggjort i udkastform ved Folketingets åbning i oktober 2025. ADVORA har deltaget i Skatteministeriets arbejde med udformningen af de nye regler og står klar til at rådgive dig, når de er endeligt vedtaget.

Har du brug for hjælp eller har du yderligere spørgsmål?

Hos ADVORA har vi mere end 10 års erfaring med rådgivning og førelse af retssager inden for alle aspekter af beskatning af kryptovaluta. Har du spørgsmål til den skattemæssige behandling af dine kryptoaktiver, er du velkommen til at kontakte advokat Niels Gade-Jacobsen (ng@advora.law ) eller advokat Nele Rickelt (nri@advora.law), som har indgående erfaring med håndtering af skatteforhold vedrørende kryptovaluta.