Det er næppe nogen nyhed, at Skattestyrelsen stiller høje beviskrav for dokumentation for handel med kryptovaluta – dette til en grad, der både er praktisk og økonomisk byrdefuldt for de berørte skatteydere. Flere nylige afgørelser fra Landsskatteretten viser, at dokumentationskravene i visse sager også viser sig at være for høje. Netop dette illustrerer to nye sager, der begge involverer indsætninger fra kryptovaluta-vekslingstjenester (børser), som vi vil se nærmere på nedenfor.

Sag 1: Skatteyder kunne bevise svindel med kryptovaluta

Landsskatteretten traf den 11. december 2024 afgørelse i en sag om en skatteyder, der havde modtaget to mindre indsætninger fra kryptovalutabørser på i alt 11.093 kr. Skattestyrelsen forhøjede skatteyderens indkomst med 11.093 kr., da de ikke anså det for dokumenteret, at midlerne stammede fra tidligere beskattede beløb.

Skatteyderen forklarede, at beløbene var tilbagebetalinger fra en investeringssvindel, hvor svindleren havde overført midlerne for at opbygge tillid. Samlet set havde skatteyderen lidt et tab på over 2 millioner kroner, da det viste sig, at svindlerforetagendet ikke var den kryptovaluta-trader som denne havde udgivet sig for at være.

Det var i sagen ubestridt, at skatteyderen havde overført 2 millioner kroner til svindleren.

Da der var tale om svindel, havde skatteyderen aldrig ejet kryptovaluta og heller aldrig modtaget koder eller lignende til wallets ved kryptovalutabørser. Svindlerforetagendet havde desuden ikke den påkrævede registrering/godkendelse til at udbyde finansielle ydelser, og det fremgik af flere artikler, at der var tale om organiseret svindel. Dertil havde skatteyderen lavet en udførlig politianmeldelse omkring forholdet. På trods af dette fandt Skattestyrelsen, at skatteyderen ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation.

Skatteyderen valgte at klage over Skattestyrelsens afgørelse, og sagen blev indbragt for Landsskatteretten.

Landsskatteretten fandt, at den fremlagte dokumentation, som omfattede politianmeldelser, korrespondance og finansielle udtog på objektivvis understøttede skatteyderens forklaring og fastslog, at indsætningerne på hans konto ikke skulle beskattes.

Sag 2: Kryptovaluta og transaktionsspor (Sagen er endnu ikke trykt)

Den 13. december 2024 hjemviste Landsskatteretten tre sager til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Skatteyderen i sagen var repræsenteret af advokat Nele Rickelt fra ADVORA og angik blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt det i sagerne var dokumenteret et fuldt transaktionsspor fra køb af Ether tokens under Ethereums crowd sale i 2014 til indsætninger på en dansk konto via vekslingstjenesten Kraken.

Skatteyderen havde fremlagt dokumentation, hvor hver enkelt Ether tokens kunne følges gennem skatteyderens wallets og til Kraken, hvor der også var dokumentation for EUR-hævninger, der korresponderede med indsætningerne på skatteyderens konto, men hvor der dog var mellem 1-3 dages forskydning i forhold til hævning og indgående beløb på kontoen.

Til trods for, at privatpersoner ikke er underlagt bogføringslovens krav om sikring af transaktionssporet havde Skattestyrelsen fasthold, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at indsætningerne på skatteyderens konto stammede fra salg af de omhandlede Ether tokens.

Dette medførte videre, at Skattestyrelsen – fordi Skattestyrelsen ikke fandt dokumentationen tilstrækkelig – heller ikke tog stilling til, om skatteyderen havde erhvervet kryptovaluta i spekulationsøjemed, hvilket var sagernes egentlige kerne.

Landsskatteretten fandt, at skatteyderen havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de indsatte beløb på skatteyderens konto, stammede fra handel med kryptovaluta, idet et retsmedlem stillede det retoriske spørgsmål til Skattestyrelsen; hvad mere skulle skatteyderen have fremlagt? Landskatteretten gjorde det eneste juridiske rigtige og hjemviste sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Hvad kan vi tage med fra afgørelserne?

Fælles for sagerne er, at de viser, at Skattestyrelsen i visse sager stille urimeligt høje beviskrav, herunder krav om dokumentation, som ikke eksisterer og som dermed ikke kan fremvises. Dette kan tolkes som modvilje eller uvidenhed fra Skattestyrelsens side.

Dette er problematisk ikke kun af praktiske årsager, men også fordi det kan have store økonomiske og personlige konsekvenser for skatteyderen. Dels på grund af, at man risikerer at skulle betale en skat, som ikke er berettiget og dels fordi et klageforløb er både dyrt og krævende for skatteyderen.

Det positive er, at Landsskatteretten anlægger en noget lempeligere og mere rimelig praksis for så vidt angår beviskravene for handel med kryptovaluta.

I sagerne var følgende bevis tilstrækkeligt:

• Transaktionshistorik fra kryptovalutabørser.

• Bankudtog, der dokumenterer overførsler.

• Dokumentation for aktivernes oprindelse og eventuelle afkast.

Har du brug for rådgivning?

Har du problemer med at dokumentere dine kryptovaluta handler overfor Skattestyrelsen? Eller har du af andre årsager behov for hjælp med den skattemæssige håndtering af dine kryptoaktiver?

Hos ADVORA har vi mere end 10 års erfaring med rådgivning om og førelse af retssager inden for alle juridiske aspekter af beskatning af kryptovaluta, og du er derfor til at kontakte advokat Niels Gade (ng@advora.law) eller advokat Nele Rickelt (nri@advora.law), hvis du har brug for hjælp med din sag.