Den 1. oktober 2024 offentliggjordes lovprogrammet for Folketingsåret 2024-2025. Der af fremgår, at Skatteministeren forventer at fremsætte et lovforslag i februar 2025 omkring indføring af regler for beskatning af kryptovaluta i kursgevinstloven baseret på Skattelovrådets forventede anbefalinger.

Formålet med lovforslaget er en mere hensigtsmæssig beskatning ved handel med kryptoaktiver. Formålet er at gøre det lettere for de skattepligtige at beregne og betale den korrekte skat ved handel med kryptoaktiver.

Den 23. oktober 2024 offentliggjorde Skatteministeriet langt om længe Skattelovrådets rapport med endelige anbefalinger til nye regler for beskatning af kryptoaktiver, herunder udkast til lovforslag. 

Keytake aways fra rapporten er følgende:

(1)    Definition af kryptoaktiver

Skattelovrådet definerer finansielle kryptoaktiver (som nu foreslåles omfattet af kursgevinstloven) på følgende måde:

”Et kryptoaktiv er et digitalt aktiv, som repræsenterer en værdi i form af et aktiv eller en rettighed. Der hersker bred enighed om, at et aktiv er et kryptoaktiv, når det kan opbevares og handles digitalt ved hjælp af en distributed ledger-teknologi (DLT).”

Som reglerne for beskatning af kryptovaluta er på nuværende tidspunkt, beskattes kryptoaktiver på forskellige måder alt efter deres karakteristika.

Når Skattelovrådet vælger at definere kryptoaktiver bredt, er det således i et forsøg på at skabe ensartede regler for de forskellige typer af kryptoaktiver.

(2)   Lagerbeskatning

Skattelovrådet anbefaler lagerbeskatning af kryptovaluta. Det vil sige, at ens beholdning af kryptovaluta skal opgøres som forskellen i beholdningsværdi i starten og slutningen af indkomståret. Ifølge Skattelovrådet skal dette gøre opgørelsen af tab og gevinst enklere for hyppige handlere. Imidlertid medfører lagerbeskatningen, at mange vil være nødt til at sælge ud af sin beholdning for at kunne betale skatten, særligt i det første år efter indførelsen af lagerbeskatning.

Det første års lagerbeskatning skal opgøres ud fra kryptobeholdningens oprindelige anskaffelsessum og prisen ved udgangen af året. Det vil sige, at hvis man fx i 2010 købte 1 bitcoin for 10 kr., så skal man det første år lagerbeskattes af differencen på 10 kr. og markedsprisen den 31/12. For “gamle” urealiserede beholdninger vil det medføre en stor skattebetaling. Det kan betyde, at man er nødsaget til at sælge ud af sin beholdning for at kunne betale sin skat.

(3)   Kapitalindkomst

Skattelovrådet anbefaler, at gevinst og tab på kryptoaktiver skal beskattes som kapitalindkomst, svarende til finansielle kontrakter i kursgevinstloven.

Det betyder, at positive nettofortjenester beskattes med mellem 37% og 42%. Den præcise sats afhænger af skatteyderens øvrige indkomstforhold. Negativ kapitalindkomst fradrages imidlertid med helt ned til 25%, dog typisk omkring 30%. Det betyder, at kryptoejere fortsat ikke kommer helt ud af den asymmetriske beskatning. Eksempel:

(4)   Fradragsbegrænsning

Skattelovrådet foreslår desuden at gøre tabsfradraget for personer kildeartsbegrænset, således at tab kun kan modregnes i fremtidige kryptogevinster og gevinster for finansielle kontrakter.

Det betyder med andre ord, at i det tilfælde, hvor ens kryptovaluta det første år stiger med fx 100.000 kr. og det efterfølgende år falder med fx 100.000 kr., hvorefter man sælger sine kryptovaluta, så skal man betale 42% i skat af værdistigningen på 100.000 kr. det første år, mens der ikke vil være adgang til modregning af tabet i år 2 i gevinsten i år 1. Man vil derfor reelt have tjent 0 kr., men have betalt 42% i skat.

(5)   Henstandsordning ved pludselige værdifald

Skattelovrådet anbefaler videre, at hvis prisen på krypto falder over 25% tæt på skæringsdatoen i forhold til år 1 (januar i år 2), skal man kunne vælge at udskyde beskatningstidspunktet fra 31/12 i år 1 til 31/1 i år 2. Dette er for at sikre, at man ikke skal betale skat af aktiver, der få timer efter ultimoværdiens opgørelsestidspunkt, falder drastisk i værdi.

(6)   Tilladelsesordning ved tabt adgang til kryptobeholdning

Skattelovrådet foreslår indførelse af en tilladelsesordning ved tabt adgang til kryptobeholdning, hvorefter Skattestyrelsen i særlige tilfælde, hvor den skattepligtige kan dokumentere, at adgangen til sin beholdning af kryptoaktiver er mistet, kan give tilladelse til, at beholdningen anses for afstået til ultimoværdien i det år, hvor adgangen er mistet. Tab skal ikke kunne fradrages i denne situation.

Den diskuterede tilladelsesordningen fremstår som et forsøg på at afbøde konsekvenserne af lagerbeskatning. Så længe, at beskatningen er baseret på realisation, vil det forhold, at en person ikke har adgang til sine kryptovalutaer, f.eks. fordi personen har mistet sine private key eller fordi personen er blevet hacket, ikke i sig selv udløser et skattemæssigt problem (selvom det selvfølgelig er et finansielt problem for den person, som ikke har adgang til sine kryptovalutaer). Hvis der dog indføres lagerbeskatning, vil denne person blive beskattet af værdistigninger af denne kryptobeholdning, som personen ikke altid har adgang til.

Det ligger i DLT-aktivers natur, at en ejer af disse aktiver, kan være afskåret fra at få adgang til disse aktiver. Faktisk, at enhver anden ikke kan få adgang til disse aktiver. Dette grundlæggende kendetegn ved kryptovalutaer ville således tale imod en indførelse af lagerbeskatning. Skattelovrådet har dog ment, at provenu- og kontrolhensyn bør veje tungere end hensynet til borgeren i denne sammenhæng.

Om end af den af Skattelovrådet foreslåede ”tilladelsesordning” eller ”løfte-ordning” næppe kan antages at være perfekt løsning, kan det dog være en fordel i relation til hidtidig praksis i relation til tilfælde, hvor personer har mistet adgang, fx som følge af hacking til sin beholdning, hvorefter der ikke tidligere har været nogen muligheder for indrømmelser fra Skattestyrelsen. Løftet kræver naturligvis, at Skattestyrelsen rent faktisk indfører en praksis, hvorefter skatteyderen kan løfte bevisbyrden for mistet adgang.

Spørgsmålet er navnlig, hvad der sker med de personer, der har mistet deres beholdning, men ikke kan dokumentere det? De risikerer fortsat at blive lagerbeskattet af aktiver, de ikke længere har adgang til, fordi det er ekstremt vanskeligt at dokumentere sådanne tab.

Der lægges op til, at de foreslåede regler skal træde i kraft fra den 1. januar 2026. Indtil da vil de nugældende regler om realisationsbeskatning finde anvendelse.

ADVORAS nærmere betragtninger

Skattelovrådet har i sin rapport givet sit besyv på en forbedring af de skattemæssige rammer ved at forsøge at øge kontrollen med handel af kryptoaktiver. Dette for at undgå skatteunddragelse og sikre en fair og afbalanceret beskatning. Overordnet set må det konkluderes, at selvom der er rum til forbedring, er de foreslåede ændringer en forbedring af de nugældende regler med et FIFO-princip, som de færreste kan administrere og asymmetrisk beskatning med op til 52% i skat for gevinst og kun 25% for tab i samme år og uden mulighed for modregning.

Ikke langt fra tanke til handling

Uden, at det kan læses direkte ud af rapporten, synes Skattelovrådet at være hurtige til at drage den konklusion, at kryptoaktiver skal beskattes efter kursgevinstloven. Der er ikke lagt op til andre muligheder til trods for, at kryptovaluta generelt set har en noget anden natur end de finansielle kontrakter, som kursgevinstloven oprindeligt skal gælde for.

Der er mange grunde til, at det formentlig ville være en mere hensigtsmæssig tilgang at beskatte kryptovaluta som aktier. Blandt andet fordi kryptovaluta er mere sammenlignelige i forhold til likviditet, høj omsættelighed, højt volumen og digital opbevaring. Herved ville realisationsprincippet bevares og sikre en mere retfærdig beskatning.

Lagerbeskatning: Et nybrud

Lagerbeskatning medfører, som berørt, at investorer årligt beskattes af de værdiforøgelser, som deres beholdning af kryptoaktiver har oplevet, uanset om aktiverne er blevet solgt eller ej. Skattelovrådets begrundelse for sin anbefaling af denne model er, at lagerbeskatning potentielt er nemmere at administrere, idet der blot kræves en opgørelse af værdien ved årets udgang. Hvorfor Skattelovrådet har ment, at en opgørelse af værdi i denne sammenhæng er anderledes end fx aktier, obligationer eller andre værdipapirer, er ikke begrundet.

Det må afventes om Skattelovrådets anbefaling om lagerbeskatning er det beskatningsprincip, som Skattelovrådet i fremtiden vil anbefale for alle værdipapirer.

Likviditetsproblemer for private investorer: Skat af en gevinst, der ikke er realiseret

Mange private investorer, særligt dem som har købt kryptoaktiver i de tidlige år, står over for en særlig udfordring med lagerbeskatning.

De, der har købt Bitcoin eller lignende aktiver i deres opstartsperiode, og som har valgt at holde fast i disse i håb om yderligere værdistigning, kan risikere at blive beskattet af deres urealiserede værdiforøgelser. Dette skaber et paradoks: Investorer kan blive nødt til at sælge en del af deres aktiver for at kunne betale skat af en teoretisk gevinst, selvom deres intention var at holde fast på aktiverne i længere tid.

Denne situation er yderligere kompliceret af kryptoaktivernes karakter. Hvis en investor for eksempel oplever en værdistigning ved årets slutning og bliver beskattet, men ser værdien falde markant kort tid efter, vil det resultere i en skattebyrde baseret på en værdi, der ikke længere eksisterer. Dette kan være økonomisk ruinerende for mindre private investorer, som ofte ikke har likvid kapital nok til at betale store skattebeløb uden at skulle sælge ud af deres portefølje.

Samtidig kan det for investorer med en solid portefølje betyde, at disse må afveje om de økonomiske risici som det nye regelsæt står til at indføre taler for at fraflytte Danmark.

Konsekvenser for selskaber: En mere håndterbar, men stadig udfordrende byrde

For selskaber er situationen lidt anderledes, da de ofte har større finansiel fleksibilitet end privatpersoner. Selskaber kan i højere grad bruge kryptoaktiver som en del af deres investeringsstrategi og har ofte mulighed for at afskrive tab på andre aktiviteter i deres samlede skatteopgørelse.

Dog skaber lagerbeskatningen stadig udfordringer, især for selskaber med store beholdninger af kryptoaktiver, der kan opleve samme problem med likviditet som private investorer.

Selvom selskaber har flere redskaber til at håndtere store skattekrav, kan lagerbeskatning stadig føre til en ubalanceret økonomisk situation, hvor selskaber tvinges til at sælge kryptoaktiver for at betale skat af en gevinst, der ikke er realiseret. I ekstreme tilfælde kan dette påvirke deres langsigtede investeringsstrategi, idet selskaberne vil være mindre tilbøjelige til at holde på volatile aktiver som krypto, hvis de løbende bliver beskattet af midlertidige værdistigninger.

Risikoen for uforudsigelige økonomiske konsekvenser

Det danske skattesystem har generelt fremmet en model, hvor investeringer beskattes ved realisation, hvilket giver investorer mulighed for at planlægge deres likviditet i overensstemmelse med de faktiske indtægter, de opnår ved salg af aktiver. For mange mindre investorer, der handler med kryptoaktiver som en del af en pensionsopsparing eller anden langsigtet strategi, kan lagerbeskatning resultere i uventede og store skatteregninger, som de måske ikke har midler til at betale. Dette vil især ramme investorer, der ikke har solgt nogen aktiver, men som bliver beskattet af en hypotetisk gevinst, hvilket er et fundamentalt brud med princippet om at betale skat af en faktisk, realiseret indkomst.

Håndhævelse

Effektiv håndhævelse er en forudsætning for lagerbeskatning, men den kræver pålidelige tredjepartsindberetninger. For eksempel bliver handler med børsnoterede aktier automatisk indberettet af depoter.

Selvom EU's DAC8-regler for kryptoindberetninger træder i kraft fra 1. januar 2026, er der ingen garanti for, at handelsplatforme uden for EU vil følge direktivet. Vil eksempelvis en kryptobørs placeret på De Britiske Jomfruøer følge et EU-direktiv? Det er usikkert.

Endvidere er det uklart om indberetningerne fra handelsplatforme kan bruges til skatteinddrivelse. Det er i hvert fald en kendt sag, at mange brugere på handelsplatformene er oprettet med falske brugere. At handelsplatformene således indberetter, at en bruger skulle være bestemt dansk borger, er ikke i sig selv udtryk for, at handelsaktiviteten er sket af denne bruger. Problemet er mindre i det omfang, at der er sket bankoverførsler fra en handelsplatform til en bruger, men i det omfang, at handelsplatformen alene har handelsoplysninger, som knytter sig til kryptovaluta, er disse oplysninger ikke noget, som kan lægges grund i kontroløjemed.

Endnu vigtigere er det, at langt størstedelen af krypto opbevares privat eller handles på decentraliserede platforme, som ikke vil være omfattet af indberetningspligten. Dette nævnes ikke i rapporten.

Skattelovrådet synes at antage, at DAC8 automatisk sikrer effektiv håndhævelse, uden at tage højde for, at det reelt kun vil dække en lille del af markedet. For resten af markedet er Skattestyrelsen afhængig af, at skatteyderne selv indberetter deres handler – hvilket, som det fremgår af rapporten, har været et problem i forhold til realisationsbeskatning, hvor tab bliver oplyst, men gevinster ofte ikke bliver det.

Overgangsregler

Historisk set har nye skatteregler fået virkning for nye transaktioner, som aktiverne knyttede sig til. Dette kunne med fordel også gøres ved denne lovpakke, dvs. fastholde det eksisterende lovforslag, idet virkningerne skulle finde anvendelse for kryptovaluta, som erhverves efter 1. januar 2026.

Har du brug for hjælp eller yderligere spørgsmål?

Hos ADVORA har vi mere end 10 års erfaring med rådgivning og førelse af retssager inden for alle juridiske aspekter af beskatning af kryptovaluta. Partner Niels Gade-Jacobsen har siden 2014, som den første advokat i Danmark, specialiseret sig i kryptovaluta. Har du spørgsmål til betydningen af Skattelovrådets anbefalinger eller til den skattemæssige behandling af dine kryptoaktiver i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Niels Gade (ng@advora.law) eller advokat Nele Rickelt (nri@advora.law).